Den Skjulte Indflydelse i Forandringsledelse

Modstand hos medarbejderne er den af ledere mest nævnte årsag til, at større forandringsprojekter mislykkes.

En nøgle til at lykkes er at identificere de mennesker, som har skjult indflydelse i jeres organisation. Faktisk følger indflydelsesmønstrene næsten aldrig de formelle organisationsdiagrammer. Og selv når lederne i virksomheden tror, de ved, hvem de mest indflydelsesrige medarbejdere er – tager de typisk fejl.

Når du først har skaffet dig et klart billede af, hvordan indflydelse reeltfungerer i din organisation, kan du bruge den viden på nyttige måder: for eksempel kan du opmuntre dem med indflydelse til at hjælpe med at kommunikere forandringerne, overbevise skeptikerne om behovet for forandring, og – allerbedst – gøre disse ting som aktive med-skabere af planer og programmer.

Og netop det at bringe disse personer ind i de tidlige faser, og få deres input og råd i design- og planlægningsfaserne – såvel som i implementeringen – en den mest effektfulde måde at involvere denne ”skjulte indflydelse” på.

Forandringer, som gennemføres med støtte af disse indflydelsesrige medarbejdere har betydelig større chance for at lykkes på lang sigt end det, som bare kommer oppe-fra-og-ned.

Læs mere om indflydelse og forandringer – samt idéer som “bred tænkning” og “sam-skabelse” – i den engelske McKinsey artikel her.

Eller kontakt mig for et kort dansk resumé, jeg har skrevet af artiklen.